Vil du støtte en sød dreng og give ham nogle hyggelige oplevelser?

En 11-årig dreng i Gentofte søger en støtteperson, der kan skabe trygge og sjove oplevelser. Kunne du tænke dig at gøre en forskel i hans hverdag?

Vil du støtte en sød dreng og give ham nogle hyggelige oplevelser?

Del :

FacebookTwitterLinkedIn

Om drengen:

I Gentofte bor en sød, venlig og humoristisk dreng, som er glad for far-jokes. Drengen har ADHD og har brug for struktur og forudsigelighed. Han har brug for voksenstøtte i kravsituationer og ved skift. I disse situationer skal han støttes i et roligt og langsomt tempo samt mødes med medbestemmelse og ud fra hans dagsform. Han er god til at maskere sine behov og bruger mange ressourcer på at tilpasse sig omgivelserne.

Drengen er glad for dyr, særligt heste, som han holder meget af at ride på. Han er også en aktiv dreng, som kan lide at løbe på løbehjul, tage på fisketur og spille fodbold uden for mange forventninger og krav. Ligeledes holder han af at game og spille computer.

Om dig:

DUOS A/S søger en person, der kan skabe hyggelige og sjove stunder sammen med drengen. Det er en fordel, hvis ansøger er glad for heste eller gaming. Ansøger skal være tålmodig og god til at aflæse behov og signaler. Støtten til drengen skal ydes på en nærværende, rolig og omsorgsfuld måde, hvor ansøger møder ham dér, hvor han er – særligt i kravsituationer og ved skift. Den rette kandidat er måske uddannet pædagog eller ufaglært med relevant erfaring.

Der er mulighed for at blive aflønnet som pædagog eller efter anden relevant erfaring.

Arbejdstid:

Familien har op til 10 timer om ugen. Familien ønsker, at hjælperen kan komme i hverdage og nogle søndage. I hverdagene vil det være efter klokken 14.00. Familien er fleksibel i forhold til hvilke dage. Aftaler laves i samarbejde med familien. I starten vil fokus være at opbygge en tryg relation til drengen, hvorfor færre timer kan forekomme.

Interesserede opfordres til at sende en ansøgning via det angivne link. Det kræver en profil på mit.duos.dk, og at ansøger er logget ind for at søge. DUOS A/S holder samtaler løbende, og ansøgere opfordres derfor til at sende deres ansøgning med det samme. Tiltrædelse er snarest muligt. Ved yderligere spørgsmål er det muligt at kontakte Ledsagelse og Omsorg på 3634 8128.

Den rette kandidat bliver en del af DUOS A/S, en ambitiøs virksomhed med mange engagerede medarbejdere. Stillingen indebærer adgang til en fast rådgiver, som altid kan tilbyde sparring. Uden for kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så medarbejderen aldrig er alene. Løn og pension er i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv.

DUOS A/S hjælper mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber DUOS A/S efter at være til stede dér, hvor behovet er. DUOS A/S kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og virksomheden ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis virksomhedens ydelser skal have værdi.

Oplysninger

Calendar Icon
Ansøgningsfrist 5.1.2027
Clock Icon
Arbejdstid Deltid (1–10 timer)
Calendar Icon
Virksomhedens navn DUOS A/S
Location Icon
Adresse 2820 Gentofte
Calendar Icon
Kontaktperson Tanja Soltveit Nielsen
phone Icon
Telefon 36348128
Se stillingsopslag

Du finder virksomheden her

2820 Gentofte

Se større kort