Jeg er en livsglad kvinde, der mangler en hjælper til alle mulige og umulige praktiske opgaver. F.eks. er der brug for hjælp til rengøring og madlavning.
Jeg er lærer og har altid været glad for at undervise. Jeg har rejst rundt i verden. Afrika var et af mine yndlingssteder, hvor jeg arbejdede et år.
Jeg har altid været glad for at lave mad, men det kniber med kræfterne. Kreativiteten fylder også meget. Jeg har dog dage, hvor jeg er mere kreativ end andre.
Mine interesser er alsidige: male, sy, strikke, kunstudstillinger med mere. Bøger og teater er også blandt mine interesser.
Jeg interesserer mig også for verdenen omkring mig, og samspillet mellem mennesker synes jeg er spændende. Vi har alle sammen noget at give til hinanden.
Jeg har stille dage, hvor jeg ikke har kræfter til så meget. Så er der andre dage, hvor jeg har mere travlt.
Naturen er vigtig for mig. At komme ud, at gå tur og at mærke vinden i håret gør mig lykkelig.
Jeg vil også gerne have hjælp til at træne min krop. Jeg er en livsnyder med alt, hvad det indebærer.
Det handler ganske enkelt om at være til stede i livet. Solen, der skinner, og regnen, der drypper ned fra himlen, er eksempler på de små glæder.
privat i hjemmet lægger vægt på, at der er gensidig respekt i samarbejdet.
Jeg sætter pris på, at du kan arbejde selvstændigt, og at du kan lide at indgå i kreative processer.
Det er vigtigt, at du er et fleksibelt menneske og mødestabil (meget vigtigt).
Grin og latter er også en vigtig del af dagligdagen.
Det er desuden et plus, hvis man kan bruge "Pyt-knappen".
Dine arbejdsdage vil altid falde i ugens sidste del, fra torsdag til søndag.
Nogle uger vil der være lidt flere timer, andre uger færre timer.
Det gennemsnitlige timetal bliver dog 15 timer om ugen, og alle arbejdsdage vil være på 8 til 10 timer, så timetallet passer.
Hvis denne annonce har vagt din interesse, hører jeg gerne fra dig. Jeg vil gerne have, at du fortæller om dig selv og dine interesser, hvem du er som menneske, og hvorfor du søger jobbet som hjælper.
Glæder mig til at høre fra dig.
Mange solskinshilsener.